Karakterens udvikling: Indre modstand.

Der er flere måder at arbejde med karakteres indre udvikling. I denne artikel skal vi se på Karakterens indre modstand.

Den indre modstand er et særligt træk ved karakteren, som ofte eller konsekvent sættes i spil i fortællingens scener. Det er et træk ved karakteren, der gør det vanskeligt for karakteren at opnå, det de gerne vil opnå. Karaktertrækket bliver til en indre modstand. Deres vanskeligheder ved at opnå det, de gerne vil, kommer indefra.

Det kan være forskelligt hvor meget karakterens indre modstand fylder i fortællingen, og hvor meget opmærksomhed fortællingen giver det. Der er en tendens til at indre modstand er mindre udfoldet i arkeplot og mere udfoldet i miniplot.
Når jeg skriver, at den er mindre udfoldet, så betyder det, at der over siderne bruges mindre plads på den indre modstand i arkeplots, mens der i miniplots ofte bruges meget plads, ja nogle gange er det historiens hele omdrejningspunkt og anledning til overhovedet at blive skrevet.

Fortællinger, der bruger meget plads på karakterens indre modstand, er ofte optaget af at udfolde netop dette særlige karaktertræk. De er optaget af at afdække konsekvenser ved netop dette karaktertræk; Hvordan sætter det sig igennem i karakterens liv? Hvilke vanskeligheder giver det hovedkarakteren?

Nogle plots er organiseret efter karakterens indre modstand. Fortællingen er en udfoldelse af det særligt karaktertræk hos hovedpersonen, og den er optaget af konsekvent at sætte karakteren i situationer, hvor netop dette karaktertræk sættes i spil.

Lad os se på et par eksempler:

Eks. 1: Spejl skulder blink af Dorthe Nors.

Hovedpersonens indre modstand er her en særlig sensitivitet, der gør det vanskeligt for hovedpersonen Sonja at sætter grænser. Hun føler sig generelt invaderet og overvældet af de andre mennesker i scenerne og deres menneskelighed afvæbner hende. Det er et genialt træk ved romanen, at vi følger karakteren i de særlige situationer, hvor dette ved hendes karakter hele tiden bliver aktiveret og kaldt frem.

Her kommer fra side 11 og 12:

Scenerne i bilen gentager sig som en oplevelse af overskridelse af grænser. Sonja skifter kørelærer, men det gør det kun værre.

Først til sidst får hun sagt fra. Hun og kørelæreren har taget en pause og er stået ud af bilen et sted i Sydhavnen, København. Her kommer side 170 - 171:

Sonja siger endelig fra, her overfor kørelæreren, og i næste scene siger hun fra over for sin veninde Molly. I bogens sidste scene siger hun ikke fra men til over for en ældre dame, og for første gang i bogen får Sonja en reel emotionel udveksling med et andet menneske. Først når Sonja kan sige fra, tør hun sige til og møde et andet menneske, der kan lindre den ensomhed hun lever med.

Eksempel 2: Bombaygryde af Jens Blendstrup.

Leif er en ung mand på 18 år, da hans far beslutter for ham, at han skal ind som soldat. Vi er i firserne, hvor sessionen varer et år, og hans far har fået ham optaget i Bornholms værn, så han kan komme rigtigt langt hjemmefra og modnes som mand. Leifs indre modstand er hans manglende evne til være sig selv og tro på, at han kan noget. Han er fuld af usikkerhed og tvivl. Han indoptager og tester hele tiden andres forestillinger om sig selv, og han mislykkes hele vejen igennem. Han er hverken egnet som soldat, som sergent, som kristen, som kæreste, som metalarbejder eller hvilke forestillinger andre får plantet i ham. Et sted i teksten står der, at han er som et tomt hus andre mennesker kan stille deres møbler ind i.

Her møder vi ham i starten af teksten (Side 12), hvor han er ude med sine venner for at tage afsked, før han drager af sted til Bornholm

Hans venner ser det tydeligt. Leif har selv en fornemmelse af, at det ikke er det bedste for ham. Men Leif er alt for fuld af tvivl. Hvis hans far ser ham som soldat, så skal han nok være soldat. 

Gennem bogen bliver han ofte sat i situationer, hvor dette særlige træk ved hans karakter træder frem - og så længe han tvivler, så bliver han som andre forventer af ham.

Først sidst i bogen har Leif fået en flig af fornemmelse af sit eget kald, og har fået sig en stemme.

Her er vi på side 235:

Nu er Leif sikker på, hvad han skal, og hvad han kan, og han træder ind i samtalen med Dahn med en sikkerhed, vi ellers ikke har set meget til.

Skrivetips: Giv din karakter en indre modstand

Uanset om du arbejder med arkeplot eller miniplot kan det være en gave at arbejde med karakterens indre modstand. I arkeplot er den indre modstand ofte det, der giver karakteren dybde og får os til at holde af dem og opfatte dem som menneskelige. Ofte er den indre modstand også med til at give dem kant og karakter, så vi husker dem og kan spejle os selv i dem.

Det karaktertræk, som er din karakters primære indre modstand er banalt, genkendeligt og menneskeligt. Det er netop ikke sært, specielt, originalt eller underligt. En af funktionerne for den indre modstand er at skabe resonans med læseren. Vi spejler os og genkender os selv i hovedkarakterens indre modstand.

Hvilke særlige karaktertræk har din karakter, som gør det vanskeligt for dem at opnå, det de går efter? Hvis du er usikker, så lav en liste over mulige træk.

Her kommer en række forslag til inspiration: Stædig, nærig, naiv, stejl, rethaverisk, dominerende, kontrollerende, tvivlende, vægelsindet, veg, fej, jaloux, pleasende, stolt, ærekær, nærtagende, følsom, mistroisk, fuld af skyld, skam eller tvivl, manglende selvtillid eller selvværd. Fortsæt selv rækken af forslag ...

Den indre modstand er altid et træk, som er alment menneskeligt og genkendeligt. Vi kender det fra os selv. Vi har alle ind i mellem bøvlet nok med en lang række besværlige træk, til at vi automatisk engagerer os i hovedkarakterens kamp med sit besværlige træk.

Vælg ét træk, som din karakters indre modstand og tænk over, hvordan netop det specifikke træk skaber vanskeligheder for din karakter.
Hvor mange scener har du allerede, hvor den indre modstand bliver aktiveret og træder frem?
Hvilke situationer er bedst til at fremprovokere den indre modstand og sætte den tydeligt i spil?
Bliver din hovedkarakter bedre til at håndtere sin indre modstand ned mod slutningen? Hvordan kan du konkret vise, at din hovedkarakter er blevet bedre til at håndtere sin indre modstand?

Når hovedkarakteren har en indre modstand og bliver bedre til at håndtere og overkomme sin indre modstand, så udvikler hovedkarakterens sig.

Gode skrivehilsner

Malene Kirkegaard
Forfatter og ejer af Plotværkstedet

Vil du vide mere om den indre og ydre fortælling? Måske er Plot Online noget for dig.

Er du medlem af Plotværkstedet? Så finder du ekstramateriale om karakterens udvikling her.