Når din karakter afviser at drive plottet

Har du en karakter, der er umulig at sætte i bevægelse? Har du en karakter, der nægter at handle, som ikke har noget mål eller i hvert fald ikke et mål, de tør rykker på eller gå efter? Har du en karakter, der bare betragter verden uden at deltage i den? En karakter, der måske lider i stilhed og lader verden gå sin gang uden om dem?

Kan du simpelthen ikke finde en måde at sparke din karakter i gang?

Så har du en passiv hovedkarakter. Passive hovedkarakterer driver ikke fortællingen fremad, og de løser ikke deres problemer. Passive hovedkarakterer trækker ofte et miniplot med sig.

Passive og aktive hovedkarakterer har en tendens til at dele genrerne mellem sig. Fantasy, krimi, sci-fi, cli-fi, adventure og actiongenrerne har næsten altid en aktiv hovedkarakter, mens becomming of age og maturation plots oftere kan arbejde med passive hovedkarakterer.

Miniplots er karakteriseret ved ikke at løse hovedkonflikten og ved ikke at arbejde med kausalitet. Det kan være en udfordring at arbejde med miniplots, for hvornår starter og slutter fortællingen? Hvordan skal man organisere stoffet, hvis det ikke organiseres af hovedkarakterens konkrete projekt eller problem, der skal løses? Når problemet ikke bliver løst, hvordan ved man så, hvornår fortællingen slutter?

Der er mange overvejelser man kan gøre sig, når man arbejder med en passiv hovedkarakter.

Skrivetip: Team en passiv hovedkarakter op med en aktiv karakter, der driver fortællingen.
Hvis du har en passiv hovedkarakter, men gerne vil skrive i en genre, der lever af aktive hovedkarakterer, så kan du teame din hovedkarakter op med en aktiv makker. Et godt eksempel  er Da Vincimysteriet, hvor Robert Langdon bliver teamet op med Sophie. Det Sophies bedstefar, der er blevet myrdet, og koderne, han har skrevet på væggen med sit blod, er til Sophie. Det er Sophie, der træder ind på scenen med en plan, der skal hive Robert Langdon ud af kriminalinspektørens kløer. Det er Sophie, der har stærke personlige aktier i at få løst gåden, og det er langt hen ad vejen hende, der er den stærkeste driver af fortællingen.

Skrivetip: Lad din passive hovedkarakter berette om en aktiv karakter, der driver fortællingen.
Et andet greb til at komme rundt om en passiv hovedkarakter finder vi med Tore og Janus fra Den kroniske uskyld af Klaus Rifbjerg. Her er Janus fortælleren og den, der beretter om begivenhederne, mens den aktive karakter, der driver begivenhederne og er anledningen til at fortælle, er hans ven Tore.

En sådan konstruktion, hvor vi får fortællingen fortalt gennem en mere passiv hovedkarakter, der beretter om den aktive karakters bedrifter, finder vi også i makkerparret Sherlock Homes og Dr. Watson.

Har du et miniplot?
Hvis du ikke har en aktivt handlende hovedkarakter, der med sit projekt kan drive fortællingen, og du ikke kan række ud efter en af de andre karakterer til at bære den funktion at drive fortællingen, så arbejder du formentlig med et miniplot. Når man arbejder med et miniplot, kan man ikke strukturere stoffet med hovedkarakterens projekt og hovedkonfliktens løsning.

Men der er en række andre overvejelser, man kan gøre sig. Her kommer to:

Skrivetip: Organiser stoffet med tid.
En måde at arbejde med miniplots på er at organisere stoffet i tid. Bombaygryde af Jens Blendstrup er et eksempel på stof, der blandt andet er organiseret i tid. Her er hovedpersonen Leif soldat på Bornholm, og det skal han være i et år. Bogen fortæller om hans soldatertid. Den starter med beslutningen om at han skal springe soldat på Bornholm, og den slutter, når hans soldatertid er omme.

Et andet eksempel er den ene af fortællelinjerne i Stine Pilgaards Min mor siger. Den har en fortællelinje, der handler om hendes mors fødselsdag. Når bogen begynder, er der ti måneder til fødselsdagen, og når bogen slutter, sidder de et par dage før og forbereder fødselsdagen. Moderens fødselsdag er et tilbagevendende tema, og fødselsdagens tidshorisont er med til at organisere stoffet.

Skrivetip: Organiser stoffet med en uholdbar situation.
En anden måde at skabe lidt fremdrift på er at arbejde med en uholdbar situation. En uholdbar situation, er en situation, der helt tydeligt ikke kan blive ved. Den har i sig, at den må slutte.

Et eksempel er fra Helle Helles Ned til hundene. Her bliver hovedkarakteren installeret på John og Puttes sofa, fordi der er en storm på vej. Det er en nødsituation. Hovedpersonen og John og Putte kender ikke hinanden. Det er en situation, der ikke kan blive ved. Den må holde op igen. Hovedpersonen kan ikke blive boende på John og Puttes sofa. Bogen åbner med at hun bliver installeret på sofaen, og bogen lukker med, at hovedpersonen er klar til at vende sig mod alt det, hun er flygtet fra. Nu bliver der en ende på hendes ophold i John og Puttes sofa.
Inden for rammerne af hendes ophold i John og Puttes sofa, kan fortællingen udfolde konflikter, der ikke bliver løst men bare lagt frem, og scenerne er langt hen ad vejen ikke kausale og trækker stof fra dagligdagen hos John og Putte.

Gode skrivehilsner

Malene Kirkegaard
Forfatter og ejer af Plotværkstedet

Vil du vide mere om aktive og passive hovedkarakterer og arkeplot og miniplot? Måske er Plot Online noget for dig.