Glaz Serups Skriveværksted

Vil du skrive bedre? Trænger du til et sprogligt boost? Martin Glaz Serup er en af Danmarks bedste undervisere i creative writing, og hans skriveværksted skærper din sans for sproget og gør dig skarpere til at redigere dine egne tekster. Kurset er ikke for nybegyndere og kræver et par års skønlitterær skrive og læsepraksis.

KENDER DU DET?

Du har brug for friske øjne på dine tekster. Du trænger til feedback og ny inspiration, og du længes efter at møde læsende og skrivende mennesker som dig selv. Du er ambitiøs med det, du skriver. Er det lige sådan, du har det, og har du skrevet i et par år, så kan Glaz Serups Skriveværksted være præcis det, du står og mangler.

Inspiration og teori

Hver aften indleder Martin Glaz Serup med et kort inspirationsoplæg. Det kan handle om litterære genrer og læserkontrakter, om forfatterens og litteraturens stemme, om brug af synsvinkler, om teling og showing og andet – alt sammen med fokus på hvad det betyder for vores arbejde med teksterne.

Tekslæsning

Den første aften bruger vi lidt tid på at hilse på hinanden og på en introduktion af tekstlæsning som metode, og så skal vi ellers læse de første tekster. Vi læser både tekster i plenum og går ud i mindre grupper og diskuterer hinandens tekster. Alle kursister får tre tekstlæsninger af sine egne tekster i grupperne, og mindst én tekstlæsning i plenum i løbet af kurset.

Det praktiske

Martin Glaz Serups Skriveværksted løber over tre gange fire timer. Hver aften er en blanding af teori, tekstlæsning i grupper og tekstlæsning i plenum under Martins vejledning. Alle deltagere får læst tekster hver gang, og det er en forudsætning for at deltage, at du på forhånd læser de tilsendte tekster fra den gruppe, du er en del af.

Den første tekst på 3 - 5 sider skal afleveres senest en uge før første mødegang.

Du skal regne med 2 - 4 timers forberedelse før hver mødegang.

Der er max 12 elever på holdet.

Adresse:
Hvidehus
Valbygaardsvej 64A
2500  Valby

Det får du med fra Glaz Serups Skriveværksted

Kurset gør dig til en mere opmærksom og sensibel læser, og ad den vej også til en bedre forfatter. Du får inspiration, teori og tekstlæsninger i gruppe og i plenum. Ud over de mange tekstlæsninger rummer kurset også et element af litteraturteori.

DU BLIVER UNDERVIST AF MARTIN GLAZ SERUP

Martin er uddannet fra Forfatterskolen i København og har en ph.d. i Litteraturvidenskab.

Han har undervist fast i Skrivekunst på Syddansk Universitet, på Forfatterskolen for Børnelitteratur under Århus Universitet, og gennem de sidste 10 år på Litteraturvidenskab på Københavns Universitet.

Han har over tyve bøger bag sig, både digtsamlinger, børnelitteratur og litteraturteori, flere af dem er oversat og udkommet i udlandet.

Martin har blandt andet modtaget Københavns Universitets Guldmedalje, Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat og Michael Strunge-prisen.

Martin på Wikipedia

Er Glaz Serups Skriveværksted noget for mig?

Måske. Vigtigst er det, at du er ambitiøs og har et seriøst forhold til din skrivepraksis. At du faktisk skriver regelmæssigt og vil noget med det.

Hvis du kun har denne ene bog i dig - dine erindringer - så er kurset sikkert ikke noget for dig.

Det er en forudsætning for at deltage på kurset at man er aktiv. Det betyder i praksis at du til hver gang skal skrive, læse og give respons på de andres tekster.

Alt efter hvor hurtigt du skriver og læser, skal du bruge et sted mellem 3 - 6 timer til forberedelse om ugen.

Genren du skriver i er ligegyldig. Vigtigst er det, at du er ambitiøs og har et seriøst forhold til din skrivepraksis.

Alle genrer og stilarter er velkomne, så længe man arbejder med det formål at skrive den bedst mulige tekst. 

Hver gang har du og de andre cirka fem siders tekst med. Du kan skrive nyt fra gang til gang, eller hvis du allerede arbejder på en længere tekst, kan du komme med forskellige uddrag fra den.

Alle genrer og stilarter er velkomne, så længe man arbejder med det formål at skrive den bedst mulige tekst. 

Alle genre og stilarter er velkomne, også også nonfiction som f.eks essays, rejsebeskrivelser og reportager, og det man på engelsk kalder creative nonfiction. 

Skriv dig på Plotværkstedets mailingliste!

Skriv dig på Plotværkstedets nyhedsbrev, så får du nyheder og tilbud, lige i din inboks. Er du på mailinglisten får du også mulighed for at melde dig på nye kurser, før jeg slår dem op på Facebook, så du ikke ender på ventelisten. Jeg sender ud 10 - 12 gange om året, og jeg lover ikke at spame din mailboks.

Close

50% Complete

Two Step

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua.