Karakter og alder

 REFERENCER: I videoen bruger jeg Cormac McCarthys Vejen som eksempel. Hvis du ikke kender den, kan du læse mere om den her

 
Karakter og alder

Fiktive karakterer fødes som regel med en alder. Måske kender vi ikke alderen præcist, men vi har som regel en god fornemmelse af, hvor gamle de er. Det er svært for os at forestille os en karakter uden samtidig at danne os en forestilling om deres alder, og alderen fortæller os straks noget om hvilken fase af livet, de gennemlever.

Hvis vores hovedkarakter er 16 år gammel, så er karakteren i en fase af livet, hvor den første kærlighed, venner, seksualitet og identitetsdannelse er vigtige temaer.

Hvis vores hovedkarakter er 32 år gammel, så er arbejdsliv og karriere vigtige temaer sammen med børn og familie.

Hver alder har sine temaer, og når du vælger en alder til din hovedperson, så vælger du også hvilke livstemaer, der naturligt byder sig til som stof til din fortælling. Man kan sagtens arbejde med andre temaer, men det kan være svært helt at undgå de temaer, som karakterens alder sætter i spil.

Det er ikke kun læseren, der har naturlige forventninger til hvilke temaer, der hører hvilke aldre til, det har de andre karakterer i universet også.
Når en barnløs kvindelig hovedkarakter er over tredive, så vil hendes mor måske begynde at tale om børnebørn, og at hun ikke skal vente for længe med at få børn. De forventninger, andre karakterer i fortællingen har til hovedkarakteren, er i høj grad præget af hovedkarakterens alder. Der kan være stor forskel på hvordan en sekstenårig dreng bliver mødt, når han drikker sig i hegnet, og hvordan en mand på toogfyrre år bliver mødt, når han drikker sig i hegnet.

Alderen er afgørende for, hvordan de andre karakterer i universet reagerer på vores hovedkarakter og for deres forventninger til vores hovedkarakter.

Når du beslutter hovedkarakterens alder, sætter du ikke kun bestemte temaer i spil, du aktiverer også hos sidekaraktererne et sæt af forventninger og forestillinger om din hovedkarakter.

Hovedkarakterens alder er også afgørende, for hvilke ressourcer din karakter kan trække på, når de møder fortællingens konflikter og udfordringer. Der er stor forskel på hvordan en på fireogtyve år og en på tooghalvtres år tackler, at deres far bliver syg og dør. Hvis de er kriminalbetjente, vil de indgå i en politiefterforskning på meget forskellige måder.

Alderen kaster særlige styrker og svagheder af sig.

Hvis vi vælger at arbejde med en jegfortæller, så er alderen afgørende ikke kun for jegfortællerens tankeunivers og erfaring, men også for deres sprog. Alderen præger deres forestillinger om verden og om sig selv og dermed både tonen og blikket i teksten.

Hvis vi arbejder med en 3. personsfortæller, så må vi vælge hvor personbunden fortælleren skal være, og i hvilken udstrækning 3. personsfortælleren bliver farvet af karakterens sprog og forestillinger om verden. Her bliver vores karakters alder igen afgørende for, hvilken farvning af teksten vores karakter kan låne 3. personsfortælleren.

Alle aspekter af din fortælling bliver præget af den alder, du vælger for din hovedkarakter og dine sidekarakterer. På mange måder er din hovedkarakters alder med til at definere din romans univers.

Desværre er vores intuition ofte doven og kommer med de mest oplagte og banale forslag til vores karakters alder. Selvfølgelig har den nogle gange ret, men der er mange fortællinger, der vinder ved at forskyde alderen for en eller flere af karaktererne.

FØRSTE TIP - HOVEDKARAKTEREN

Forskyd alderen på din hovedkarakter indtil du kan mærke, at det gør en forskel for din fortælling. Hvad sker der med vores forventninger til din karakter?

Hvor meget skal du forskyde alderen, før de andre karakterer i universet begynder at reagere anderledes på din karakter og får andre forventninger til din karakter?

Hvad sker der med hovedkonflikten? Svækkes den eller forstærkes den? 
Giver det nye udfordringer eller komplicerer det hovedkonflikten?

Hvad kaster den nye alder af sig af materiale? Er det mere interessant eller mere lystfyldt?

ANDET TIP - SIDEKARAKTERERNE

Gør det samme med dine sidekarakterer. Hvis du skriver en ungdomsbog, så undersøg, hvad det giver til dit univers, hvis din hovedkarakters mor eller far er lidt for ”gamle” eller lidt for ”unge”? Kan du bruge det til noget? Er det interessant eller lystfyldt? Er det inspirerende og kaster det scener og konflikter af sig?

Det samme kan man gøre med romaner for voksne. Hvad sker der hvis bedstevennen, partneren eller bedsteveninden til din hovedkarakter er 10 år ældre eller ti år yngre end hovedkarakteren? Hvordan ændrer det deres relation? Er det mere interessant?

Og hvad med kæresten eller ægtefællen? Kaster det godt stof af sig og giver inspiration til scener og konflikter, hvis du ændrer på deres alder?

Hvis du arbejder med en gruppe på tre eller flere næsten jævnaldrende karakterer er det altid interessant at undersøge, hvad det kaster af sig, hvis en af karaktererne er markant yngre eller ældre end de andre.

TREDJE TIP – FORTÆLLER OG SPROG

Hvad sker der med fortælleren og med tekstens sprog og tone, når du forskyder alderen? Kaster det mere energi og lyst af sig? Er det mere interessant?

Gode skrivehilsner

Malene Kirkegaard
Forfatter og ejer af Plotværkstedet

Vil du vide mere om sammenhængen mellem plot og karakter? Måske er Plot Online noget for dig.